Tips til en sundere hårvask

Den måde, vi vasker og plejer vores krop og hår på i dag, har ændret sig en hel del fra den måde man tidligere rengjorde sig. Der er efterhånden sket en del fra dengang, vi blot vaskede os med vand, eller en hård sæbe og noget vand, hvis det skulle være ekstra rent. 

Nutidens renseprodukter er derimod sammensat af forskellige ingredienser, som er mere eller mindre naturlige. Men tilsyneladende kan disse moderne renseprodukter faktisk gå ind og gøre lige så meget skade, som de gør gavn – eksempelvis når en shampoo går ind og fjerner de naturlige fedtstoffer, der er i hovedbunden og er med til at holde håret sundt.

Herunder får du et par forslag til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil droppe de almindelige hårplejerutiner og hjælpe dit hår til en større grad af sundhed.

Drop hårvasken

Kan det virkelig passe, at man kan vænne sit hår til slet ikke at skulle blive vasket med shampoo?

Ja, det kan det faktisk!

Personligt tilhører jeg den del af befolkningen, der ikke bryder mig om at tilføre for meget hokus pokus og uønsket kemi til min krop – og så kan jeg også bare godt lide det simple liv. Derfor benyttede jeg corona-krisen til at prøve noget ret vildt: jeg ville vænne mit hår helt af med at blive vasket med shampoo.

Det tog en hel del måneder at vænne mit hår fuldstændig af med de mange ugentlige hårvaske. Men det lykkedes faktisk! 

Det sjove og interessante er, at shampoo faktisk går ind og tørrer hovedbunden og håret ud – fordi shampooen fjerner den naturlige olie i hovedbunden. Det går kroppen så ind og modvirker, ved at sætte produktionen af olie op – hvilket er hele årsagen til, at jo mere du vasker hår med shampoo, jo større bliver behovet for at gøre det oftere og oftere.

Så når først hovedbunden får fred, finder den tilbage til sin naturlige, men meget lavere, produktion – og dit hår stråler, men fedter ikke længere.

Shampoo uden sulfater

Hvis det er lidt for vildt for dig helt at droppe shampooen, kan du også vælge et lidt mindre drastisk alternativ – eller eventuelt bruge dette alternativ som et skridt på vejen mod det shampoo-fri liv:

Du kan vælge en shampoo uden sulfater. Sulfater er efterhånden ret almindelige i shampoo og andre renseprodukter, fordi sulfater er i stand til at opløse fedt – altså de olier som helt naturligt bliver udskilt fra hovedbunden.

Sulfater har dog også nogle gange den effekt, at de går ind og påvirker de naturlige olier og proteiner, som ellers havde til hensigt at hjælpe håret med at bevare sin sundhed og næring.

Hvis du køber en shampoo uden sulfater, vælger du en løsning, der er mildere overfor dit hår og din hovedbund.

Her kan du se et bredt udvalg inden for shampoos uden sulfater