Julekalender, Opskrifter

Yorkshirepuddings – låge nr. 20

Yorkshirepudding er et typisk britisk juletilbehør, som er utroligt fleksibel og derfor  kan serveres til flere forskellige lejligheder alt efter hvad der serveres sammen med. Den ses typisk som en del af “Sunday Roast”, en familiemiddag med lækker mad – eller som en del af en julemiddag, serveret med honningglaseret skinke, ærter og gravy. Jeg selv serverer det til alt fx medisterpølse, pulled pork, hakkebøffer eller mørbradgryde.

Udover det er en ret, der er både varieret i anvendelse og smager lækkert, er det også en ret billig og nem måde at prøve noget nyt. Der skal ikke mange ingredienser til, og når først du begynder at få dem lært, er det ingen sag at balancere rundt med det varme olie. Helt fundamentalt består den af en dej, der hældes i en meget varm og smurt muffinform, og derefter “puffer” lidt op.

Opskriften på yorkshirepuddings som jeg laver dem, ligger bag låge nr. 20.

Anvendes, til 4-5 personer: 200 g hvedemel, 5 æg, 2 dl mælk, salt, vegetabilsk olie.


Fremgangsmåde:

  1. Sæt ovnen på 250g alm varme.
  2. Find en fast muffin-form med plads til 12 muffins. Hæld en lille spsk olie i hver udformning. Sæt formen i den nu varme ovn, og lad den stå til olien er rygende varm.
  3. Hæld hvedemelen i en stor kande, sammen med lidt salt. Hvis du ikke har en kande der kan bruges til formålet, kan en skål sagtens bruges. Det er bare nemmere i kande, når du skal hælde op i formene.
  4. Pisk æggene i.
  5. Tilsæt mælken lidt ad gangen, til dejen er ensartet og alt pisket godt sammen.
  6. Når muffinsformene er varme, tages de ud af ovnen og fyldes trekvart op med dej. Det skal gå så stærkt som muligt, for at holde på varmen – men pas nu på I ikke brænder jer på hverken plade eller olie.
  7. Sæt pladen tilbage i ovnen og lad den bage i 10-12 minutter, eller til de er gyldne og gennemstegte. De skulle gerne “puffe” lidt op fra formen, uden at blive brændte på toppen.
  8. Lad dem køle en smule af, inden du tager dem ud af formen.
  9. Server, sammen med det valgte kød og grønsager

Sådan laver jeg yorkshirepuddings, men der er mange forskellige måder at gøre det på. Jeg ved, at nogle briter også bruger dem til morgenmaden, sammen med fx syltetøj og sukker. Det har jeg så ikke prøvet, men jeg forstår hvordan det kan være lækkert, evt. med lidt sukker i. Så er det næsten som en pandekagedej.

Glædelig jul til jer alle – og bon appetit!

Mvh. Mette K

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar