Julekalender, Opskrifter

Julekalender – 7. decembers låge

Der er traditionelle juleretter, og så er der er bare retter, der kan spises hele året rundt. Èn af de retter, der virkeligt hitter og er nærmest ikonisk – er tarteletter. “Nogen ta’r det tungt, andre tarteletter” – lyder et populært meme blandt andet. Vi elsker tarteletter herhjemme, og fik det som selvfølgelig forret til vores bryllup. Det er simpelthen gudespise!

Derfor får I min udgave af tarteletter bag låge nr. 7. Det er en proces, der kan foregå over et par dage, hvis du starter med at koge kyllingen. Det gør jeg altid, fordi kyllingefonden er et helt fantastisk grundlag for suppe, fx diverse grønsagssupper eller hønsekødssuppe. Jeg får som regel minimum 15 tarteletter ud af denne mængde, hvad der er tilovers kan gemmes i fryseren.

Anvendes: ½ af kyllingekødet fra en kogt kylling,- skåret eller pillet i mindre stykker, 2 ds aspargessnitter i glas/dåse, 1½-2 dl mælk, 3½ spsk. mel, omkring 30 g fedtstof, 3 dl vand, 1 bouillonterning (enten grønsag eller kylling), 15 tarteletforme, salt, peber, persille (til pynt).

Fremgangsmåde:
Si glassene/dåserne med asparges og gem vandet til sovsen.

Varm en gryde op i passende størrelse. Smelt fedtstof i gryden, og tilsæt mel, så der dannes en melbolle i gryden. Når det er blandet godt sammen, tilsættes væske fra asparges og mælken. Gør det lidt efter lidt, og rør rigtigt godt i mellem, så du undgår klumper i sovsen. Sådan bliver du ved, til den har den rigtige konsistens. Smag til med salt og peber. Lad småsimre i 3-4 minutter.

Bland kyllingekød og asparges i sovsen, rør godt igennem og lad det blive varmet godt op. Tilsæt også bouillon terningen, lad igen simre op. Smag til igen.

Tænd ovnen på 150g, og sæt tarteletformene på en rist eller en bageplade, med bagepapir. Sæt formene i ovnen. Husk at røre godt i tarteletfyldet undervejs.

Når formene er lune, tages de ud af ovnen, og fyldes med tarteletfyld. Pynt med persille, inden servering.

Det er min måde at lave tarteletter – og jeg tager det ikke så tungt, jeg tarteletter! 😀

Julehilsner fra Mette K

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar