Julekalender, Opskrifter

Julekalender – 3. decembers låge

Igår lovede jeg en drillenisse-anvendelse af den anden halvdel af rødkålshovedet, så det har jeg selvfølgelig tænkt mig at give jer.

Drillenissen er en både elsket og hadet del af julen. Den kan komme på besøg fra både institutioner, skole, eller bare bo hjemme på loftet og kigge frem engang i mellem og drille lidt. Der findes rigtigt mange muligheder for at drillenissen kan lege med maden, hvor frugtfarve i mælken er en klassiker.

Den kan udvides, og her er resultatet, hvor der ikke bruges kunstigt fremstillede farvestoffer, men alligevel får en både flot, men også lidt mærkelig blå/lilla farve. Det er simpelthen stuvet rødkål med grillpølser.

Fremgangsmåden er egentlig meget lig den til den almindelige stuvet hvidkål. Eneste forskel er kåltypen.

Snit rødkålen i tynde, små strimler. Større, end var tilfældet til rødkålssalaten. Derefter koges det op i letsaltet vand i 5-10 minutter, så kålen er blødgjort. Si vandet fra, og gem det, det skal bruges til sovsen. Lad der ikke afskrække af farven, den blødes lidt op i den færdige sovs. Lav en opbagt sovs ved at smelte fedtstof i en gryde, der er stor nok til at indeholde både sovs og kål.  Der skal en stor mængde sovs til, jeg vil tro jeg bruger 3 skefulde margarine, måske endda lidt mere. Det må du tage på gefühl. Derefter tilsættes mel, til der er dannet en melbolle af mel og fedtstof. Kogevand fra rødkålen tilsættes lidt efter lidt, til sovsen er kogt igennem og har den rette konsistens. Smag til med salt og peber. Når sovsen er klar, tilsættes den kogte rødkål, og røres godt rundt i sovsen, så alt er varmt igen. I mens steges pølser på panden. Det er selvfølgelig ikke kun anvendeligt til pølser, men også til frikadeller, medister, farseret porre eller noget helt tredje. Det endelige resultat er bestemt en drillenisse værdig, og smager fuldstændig som almindelig stuvet hvidkål gør det. Det er kun farven, der stikker lidt af ift det sædvanlige.

Herhjemme var ungerne vilde med en anderledes måde at få rødkålen, mens jeg og min mand var lidt mere forbeholdne. Men det smagte godt, og pigernes glæde og grin var bestemt det hele værd, så jeg kan kun opfordre jer til at prøve det selv. 😀

Rensdyr-lysende Rudolfhilsner fra Mette K

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar