Julekalender, Tips og idéer

Julekalender – 12. decembers låge

I julen er det rart og lækkert at bruge tid med sine nære og kære, og særligt familietid er for mig noget nær det vigtigste i julen.

Det kan dog være svært at få økonomisk overskud til alt for mange juleaktiviteter, som del af en budget-familie. Derfor handler låge nr. 12 om gratis eller meget billige juleaktiviteter.

  • Juletv:
    Der er selvfølgelig masser af juletv at gå i gang med. Julekalendre i alle afskygninger og til alle aldre, lige fra Pyrus, Krejlerkongen Julespecial og Natholdets Øljulekalender (Som er hysterisk morsom, i øvrigt). Derudover er der også diverse film osv. Har du ikke tv-kanaler, kan fx TV2Play oprettes gratis i de første 30 dage, så er der mulighed for at streame både julekalendre og -film. Plus mange andre programmer og film, der intet har med jul at gøre.
  • Skovtur
    Lige nu er der sne i en del af landet, og en skovtur med familien i snedækket landskab, er noget så skønt. Generelt at være udenfor, er noget der kan anbefales. Tøj på efter vejret, og så afsted. Det får farven frem i kinderne, og den friske, kolde luft er lige noget til lungerne.
  • Julepynt-værksted
    I gang med klippe-klistre-værkstedet og i gang med at lave guirlander og julerhjerter af papir. Papir kan fås til små penge i butikkerne, det samme gælder lim, piberensere og hvad du ellers kunne bruge
  • Julebagning
    Ved at bage jeres egne julekager og lave jeres eget konfekt, sparer I både penge og har familietid samtidigt. Senere får i en opskrift og billeder fra bagedag i min familie.
  • Indkøbscentre og gågader
    I mange af indkøbscentrene (hvis ikke alle) og gågader/strøg, er der et væld af aktiviteter. Som eksempel kan nævnes HerningCentret, hvor der er opsat indendørs “kælkebakke”, og julemanden kommer på besøg i weekenden.

Kort sagt, er der masser af idéer, hvor det ikke behøver koste en bondegård at være sammen som familie, eller med sine venner. Det er bare at komme i gang.

Sne-ugle hilsner fra Mette K

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar