Diverse

TV-optagelser til ESTV med Budget-familien!

Som nogen måske så i går på min Facebook-side Budget-familien.dkvar jeg i går (mandag d. 16/10) i studiet, så at sige.

Det hele startede med en besked for et stykke tid siden, hvor en kvinde fra ESTV’s program Sjæl & Krop kontaktede mig. Hun havde set mine madplaner og denne blog, og var sikker på det var noget for programmets seere at høre mere til. Både hvordan man brygger en budgetvenlig madplan sammen, som passer til en travl hverdag for en børnefamilie – men også generelle idéer og råd til budget-familien. Derfor ville hun gerne invitere mig på besøg i studiet, til et indslag eller to om netop de emner. Jeg overvejede tilbuddet i lidt tid, ja – faktisk meget lidt tid. Ca den tid det tog for mig at skrive “Ja”, og sende mit telefonnummer så vi kunne aftale nærmere.

Efter jeg havde sagt ja, kom nerverne dog snigende. Hvad var det dog jeg havde sagt ja til? Rent formelt havde jeg jo sagt til 2 x 28 minutters interview. Et med et madplanstema, og et med et juletema. Men jeg er jo slet ikke vant til at være foran et kamera. Samtidig med det, så rødmer jeg i hele ansigtet, på ørerne og på halsen, så selv en flamingo ville blive imponeret og misundelig. Jeg taler virkeligt hurtigt, når jeg er nervøs, så hvad jeg tænker tager 28 minutter, kunne blive sagt på 10 minutter. Til sidst kommer jo så det hyppigste problem – hvad skal jeg tage på. Hvordan skulle det ikke ende?!

 

 

 

 

 

Det endte jo ikke værre eller bedre, end at jeg trods alt fik fundet noget tøj og skrevet nogle stikord ned om madplaner, madtips, inspiration, både for en almindelig uge og til et juletema. Afsted mod Esbjerg det gik  – jeg havde inviteret mine forældre og mormor med på turen både for selskabs og oplevelsens skyld. Ja ja, jeg er 33, men ringer stadig til mine forældre for hjælp og støtte. 😀
Vi ankom i god tid, og mødtes med den skønneste kvinde, med masser af god energi og let til smil. Hun hjalp virkelig med at få ro på nerverne. Shout out til Anne Marie for at tage så godt imod os og for at hjælpe så godt i vej.

 

Efter en kop kaffe/vand, gik det igang. På med mikrofon, blive fulgt af kameramand, en mand i højtalerne fra en sendevogn og rigeligt med lys. Velkommen i spotlightet, Mette K. Heldigvis var nerverne blevet sat på standby, og sammen fik Anne Marie og jeg fyldt de første 28 minutter ud, uden problemer. God dialog, jeg kom frem til det jeg gerne ville, og talte ikke for hurtigt. Små sprogblomster kan ikke undgås, sådan er det. De 28 minutter gik forrygende stærkt! Pludselig var tiden gået. Næste indslag. Først et tøjskifte og så supplere med juleøreringe og smykker. Det er jo et juleindslag. Også det gik rigtigt godt, jeg havde fået talt mig lidt varm. Og vupti – så var det ovre igen. Tiden gået. Vi fik sagt pænt farvel, og kørte hjemad.

Det var en spændende og meget interessant oplevelse, som bestemt ikke har afskrækket mig fra at prøve noget lignende igen. Hvornår det bliver sendt, ved jeg ikke endnu. Udover at juleafsnittet forhåbentligt sendes i december 😛

Vi skrives ved på søndag, til næste uges madplan. Mvh. Mette K
P.S. Så fik I også set hvordan jeg ser ud 😀

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Nina Petersen 18. oktober 2017 at 8:13

    Det er virkelig flot! Det bliver spændende at se, hvad der følger i kølvandet på de udsendelser. Al mulig held og lykke, og fortsæt endelig dit fantastiske arbejde på bloggen

    • Budget-familien
      Svar Budget-familien 21. oktober 2017 at 13:55

      Det er mega spændende! Både at deltage i, men også at blive inviteret til. 😀 Og så er det kun ca 6 måneder siden jeg startede på denne blog. Det går stærkt.

    Skriv en kommentar