Madplaner

Madplan uge 12

Selvom jeg ikke har prøvet en blog før, er madplaner jo min comfort zone – så her kommer madplanen for uge 12. Den er endnu engang baseret på Rema1000 og Lidl’s reklameaviser, og dækker 2 voksne og 2-3 mindre børn. Den samlede pris er i denne uge 335 kr, plus/minus hvad jeg husker forkert ift. de faste sortimentspriser. Først selve madplanen, siden indkøbssedlerne til de to butikker. Skriv gerne, hvis I har kommentarer eller spørgsmål.  Bon appetit.

Madplan:

Mandag: Boller i karry med ris og blomkålsblanding – 500 g. hakket kalv/gris, løg, mælk, æg, ris, blomkålsblanding.
Tirsdag: Tærte med skinke, porre, peberfrugt. Hertil revne gulerødder – tærtedej, 1 peberfrugt, 1 porre, skinke i strimler, æg, mælk, gulerødder
Onsdag: Risengrød – Grødris, smør, mælk, kanel, sukker
Torsdag: Farsbrød med sauteret champignon i farsen, kartofler, gulerødder og brun sovs – 500 g hakket kalv/gris, 250 g champignon, løg, æg, mælk, kartofler, gulerødder. Skræl og kog alle kartofler i dag, du skal bruge de resterende fredag.
Fredag: Kartoffelmos”klatkager” m. ost, langtidsbagte cherrytomater, vårsalat og purløg – Mos de resterende, kolde kartofler fra torsdag. Bland osten ned i mosen. Steg på panden i håndterbare klatkager. Vær forsigtig når du vender dem. Server med salat, tomater og purløg ovenpå – Kartofler, revet ost, 500 g cherrytomater, salat, purløg
Lørdag: Wannabe spaghetti carbonara og tomatsalat – Spaghetti, bacon i tern, løg, ostesovs, mozarella, 500 g tomater
Søndag: Kylling i kokos/karrysovs, med ris og kogte ærter – Kyllingefilet, rester af grønt fra ugens løb, porre, peberfrugt, kokosmælk, karry, ris, ærter

Indkøbsseddel til Rema1000:

Løg, 1 kg – 6
Blomkålsblanding, frost – 10
Tærtedej – 9
Pebermix – 16
Porrer, 2 stk. – 8
Æg – 20
Skinke i strimler – 5
Grødris – 20
Smør – 10
Kartofler, 3 kg – 20
Cherrytomater, 4 bk – 20
Revet pizzaost – 11
Bacon i tern, 2 pk – 20
Mozarella – 9
Ris, 2 pk – 10
Kokosmælk – 9
Ærter, frost – 10
Ialt: 193 kr

Indkøbsseddel Lidl

Hakket kalv/gris, 1 kg – 30
Mælk, 6 l – 36
Kanel – 5
Champignon, 250 g  – 10
Gulerødder, 2 kg danske – 10
Purløg – 5
Vårsalat (kan købes fra torsdag) – 5
Ostesovs – 14
Spaghetti – 5
Kyllingefilet – 22
Ialt: 142 kr

Samlet pris for aftensmad:    335 kr.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

7 Kommentarer

  • Svar Maria 19. marts 2017 at 16:36

    Den ser godt nok lækker ud 🙂
    Og så er det nemt at gå til med komplet madplan, samt indkøbsliste 🙂

  • Svar Camilla Davies-Petersen 19. marts 2017 at 17:26

    Måske man også kunne blive guided igennem madplanen med opskrifter? 🙂

    • Mette K
      Svar Mette K 19. marts 2017 at 17:47

      Camilla, det vil jeg overveje. I hvert fald til de mest “eksotiske”. Men er der nogen du er i tvivl om, så siger du bare til – så skal jeg gerne hjælpe.

  • Svar Henriette 20. marts 2017 at 8:35

    Super god madplan og rigtig fedt med indkøbsliste. Synes dog det kunne være fedt, hvis der var opskrifter, evt. links. Blot et ønske fra mig, da jeg virkelig ikke er god i et køkken 🙂

  • Svar Simon 20. marts 2017 at 9:29

    Virkelig fedt princip, vi er selv en famillie på 2 voksne (begge på SU) og 3 børn i aldersgruppen 2-5 år, så vil bestemt kigge med. dog er vi lidt kressende så det vil nok være med lidt suplering af fx. Løg 🙂
    – link til opskrifter hos fx. dk-kogebog eller anden hjemmeside der gør det nemt og slavisk at lave maden vil bestemt gøre det rigtig nemt at følge dine madplaner fra start til slut 😀 .. Men igen fedt princip 😀

  • Svar Mette og jimmu 20. marts 2017 at 18:12

    Virkelig fedt lavet 🙂

    Vi følger gerne med da vi selv er en familie på 3 🙂

    2 voksne og 1 barn 🙂

  • Svar Mette og jimmy 20. marts 2017 at 18:13

    Rettet lige mit mands navns 🙂

  • Skriv en kommentar